Føler du at du har meget modgang? Hører du dig selv brokke dig igen og igen? Har du ofte en følelse af, at alle andre lever meget federe liv? Er du generelt lidt (eller meget!) utilfreds med dit liv?
Hvis du har en gennemgående følelse af utilfredshed sådan som dit liv er nu, så er det ikke dig der er noget galt med. Så er der noget i det liv du har skabt dig, som ikke er som det skal være. Og det er selvfølgelig vigtigt, at finde ud af hvad det er der ikke virker for dig og hvad du så istedet har brug for (lidt forenklet sagt). Men et sted du selv kan starte kan være, at arbejde med dit fokus, fordi det vil hjælpe med til, at åbne muligheder op for dig.
Hvordan dit fokus påvirker dig
Du er selv er med til at forme din virkelighed. Det liv du har er et resultat af dine omstændigheder og de valg du tager. Du kan ikke altid påvirke dine omstændigheder, for der er meget der er uden for din egen kontrol, men de valg du tager er indenfor din egen kontrol. Noget andet der er indenfor din egen kontrol er det du vælger at fokusere på.
Det du fokuserer på vokser. Og det betyder, at fokuserer du på alt det der ikke virker så vil det vokse og det er det du vil lægge mærke til. Heldigvis virker det også den anden vej så hvis du begynder, at fokusere på alt der det virker så er det det der vil vokse! På den måde kan du selv være med til, at bestemme hvad der skal fylde i dit liv.
Da jeg f.eks. blev gravid så jeg pludseligt gravide alle vegne selvom jeg aldrig havde lagt mærke til dem før! Og det er fordi, at du ubevidst fortæller din hjerne hvad du er optaget af og det er så det den vil sørge for at “vise” dig.
Ved at fokusere på det der virker vil du vænne dig til at se muligheder fremfor begrænsninger. Du vil måske endda lægge mærke til muligheder som du ikke før har kunne se.
Jeg er generelt rigtig god til at se muligheder i dag men sådan har det ikke altid været.. Jeg øver mig dagligt i, at finde “den 3. mulighed”. Fordi vi kan have en tendens til at stirre os blinde på mulighed A eller B. Og så bliver verden meget “sort-hvid”, altså enten er det godt eller også er det skidt. Men imellem mulighed A og B er det masser af muligheder som vil dukke op til overfladen så snart du begynder at kigge efter dem.
Hvordan vender du dit fokus?
En god øvelse er, at begynde, at lægge mærke til når du fokusere på det der ikke virker. Stop op og se om du kan flytte dit fokus på over på det der virker i stedet. Det behøver ikke være de store ting for selv helt små ting kan gøre en stor forskel.
Og der er altid noget der virker! Også på de der dage hvor alt syntes at gå galt.
Her får jeg også lyst til at nævne taknemmelighed, fordi taknemmelighed hænger sammen med dit fokus. Når du arbejder med at vende dit fokus til det der virker så spørg dig selv.
“Hvad er jeg taknemmelig for?”
Hvad har du at være taknemmelig for i dag? I starten kan det være en udfordring hvis du ikke er vant til det, så start med noget “nemt”. Det kunne f.eks. være, at du har to ben så kan gå, at du har se, at du har sunde og raske børn, at du lever i et land hvor det trygt at gå på gaden, at du har et arbejde, at du har mad på bordet hver dag, at du kan få lægehjælp når du har brug for det.
Efterhånden som du øver dig bliver det mere og mere en vane. Når jeg i dag oplever, at jeg fokuserer på det der ikke ikke virker, så tager det mig meget kort tid at få vendt det – og sådan har det bestemt ikke altid været! Nu vender jeg mit fokus næsten uden at jeg opdager det, fordi det er blevet en vane for mig.
Det med at arbejde med dit fokus og blive mere tilfreds med dit liv er bare en lille del af det vi arbejde med på mit online forløb Dit Indre Kompas.
Andet der kunne inspirere dig:
>> Gratis online workshop – klik her <<
