Lider du af vinterdepression, vintertræthed, manglende energi og dårligt humør når dagslyset svinder og dagene bliver mørkere? Jeg kan i hvert fald mærke, at min energi bliver påvirket af manglen på sol og dagslys. Selvom jeg nyder efterårets smukke farver og ventetiden op til jul, så bliver jeg simpelthen mere træt i takt med, at dagene bliver mørkere.
I dette blogindlæg deler jeg min oplevelse af effekten af lysterapi, hvilke lamper jeg har valgt og hvorfor.
Hvorfor bruger jeg Lysterapi?
Sollys og dagslys (eller mangel på samme!) påvirker dit humør, din energi og din livskvalitet i ekstrem høj grad! Derfor kan du også på en meget nem måde ændre dit humør og din energi til det bedre ved brug af Lysterapi. Og det kræver virkeligt intet andet end at trykke på en knap!
Der hvor jeg især kan mærke forskellen er, når jeg skal ud af sengen om morgenen. Jeg har simpelthen SÅ svært ved at vågne, også selvom jeg har fået 8 timers søvn!
Og så fik jeg en idé!
En idé der faktisk har været i min bevidsthed siden jeg var 15 år, men som jeg aldrig rigtig fik gjort noget ved før nu!
Jeg har Colitis Ulcerosa (en tarmsygdom) og min sygdom gik i udbrud hver gang det blev mørkt i vejret – typisk omkring december. Dengang blev mit humør MEGET mere påvirket i den mørke tid end nu og jeg blev anbefalet at prøve Lysterapi. Allerede i 1990’erne mente man, at Lysterapi skulle have en gavnlig effekt både på det fysiske plan (mine maveproblemer) samt det mentale plan (mit humør).
Idag ved vi jo meget mere om, at det der foregår mentalt har direkte indflydelse på kroppen.
Jeg kan huske at jeg undersøgte priserne, som dengang (det var omkring 1996) lå på over 5.000 kr. for en stor klodset og grim lampe – og så droppede jeg den idé!
Men så kom idéen om Lysterapi til mig igen her for en måneds tid siden. Jeg søgte lidt rundt på nettet og fandt ud af, at både Lysterapilamperne samt de tilhørende priser havde forandret sig en del på de 20 år der var gået!
Jeg tog ind i en fysisk forretning i København (Lysterapi.dk), fordi jeg gerne ville have rådgivning i forhold til hvad jeg skulle vælge. Fik super god service og endte med at købe 3 lysterapilamper.
Jeg bruger faktisk lamperne mens jeg skriver dette blogindlæg 🙂
Hvordan virker Lysterapi?
Jeg anbefaler Lysterapi til alle i danmark eller andre nordiske lande. Vi får simpelthen ikke nok dagslys i danmark i forhold til hvad vores krop har brug for. Der er lavet mange undersøgelser der viser den gavnlige effekt ved brug af lysterapi mod blandt andet vinterdepression, vintertræthed, manglende energi, forstyrret søvnrytme, maveproblemer og meget mere.
Lysterapi hjælper netop med at regulere din døgnrytme ved at tilføre nok dagslys. For mig gav det derfor god mening, at anskaffe mig en lysterapilampe til skrivebordet, så jeg både får lysterapi og masser af dagslys, mens jeg arbejder ved skærmen.
Du kan også bruge lampen til at vågne på om morgenen, som jeg gør. Her hjælper lysterapilyset med at nedsætte produktionen af melatonin (søvnhormonet) samt øge produktionen af serotonin (humør signalstoffet). Det betyder at du bliver hurtigere frisk om morgenen samt at dit humør forbedres væsenligt!
Jeg valgte disse Lysterapilamper
NatureBright SpuareOne Lysterapilampe med solopgangssimulator
Det vigtigste for mig var noget hjælp til at komme ud af sengen om morgenen og hurtigt føle mig frisk og energisk. Selvom jeg får minimum 8 timers søvn, så følte jeg mig træt når jeg vågnede om morgenen. Jeg ville derfor gerne have en lysterapilampe, som startede allerede mens jeg lå i sengen og hjalp mig med at vågne, så jeg kunne stå op og føle mig vågen noget hurtigere. Jeg købte NatureBright SpuareOne, fordi den både har indbygget vækkeur, solopgangssimulator og så kan jeg tage den med mig, fordi den fungerer uden ledning.
Jeg sætter alarmen på lampen og bliver vækket af det stigende lys. Så står jeg op og tager lampen med mig mens jeg gør mig klar. Den kan lyse i 1 time på en opladning. Fungerer virkeligt godt! Jeg var skeptisk, men jeg må indrømme at jeg faktisk vågner meget hurtigere og føler mig mere energisk! Kvaliteten af lyset i denne lampe er af meget høj kvalitet og derfor er 15 min faktisk nok, selvom jeg ofte bruger den mere.
NeedLite Lysterapilampe og arbejdslys
Jeg valgte også NeedLite lampen, fordi jeg gerne ville have en god arbejdsbelysning ved computeren herhjemme. Jeg ville have lysterapi, dagslys samt en god jævn belysning til når jeg holder webinarer (online foredrag og online workshops). Den er lidt i den dyre ende, men wow hvor er den også bare lækker i designet! Den tænder, slukker og justerer lysstyrken ved fingertouch – og vigtigst af alt giver den masser af godt lys til mig når jeg arbejder. Man kan også styre lyset med en app, så det slukker automatisk når man forlader rummet – det er da lidt fedt 🙂
Jeg mener endda at man kan få lov til, at låne en NeedLite Lysterapilampe gratis og uden binding i 14 dage, så man lige kan prøve om det er noget for en.
Valkee 2 Lysterapi via ørene
Den sidste “lampe” jeg købte var jeg ret skeptisk overfor, men jeg tog chancen alligevel. Jeg tænkte, at hvis den virkeligt virkede, så var det jo helt utroligt smart! Den hedder Valkee og er lysterapi gennem ørene via en slags høretelefoner med lys. Forskere i Finland har fundet ud af, at hjernen er lysfølsom. Derfor virker lysterapi gennem ørene lige så godt som lysterapi gennem øjnene! Jeg syntes den er helt vildt smart, hvis man er meget på farten og ikke har tid til at bruge lampen inden man tager afsted om morgenen. Man kan endda ligge med dem i sengen mens man lige “snoozer” vækkeuret, så man på den måde får stoppet melatonin produktionen og startet serotonin produktionen. 12 min er nok og den stopper selv når tiden er gået.
Hvilken Lysterapilampe skal du så vælge?
Du behøver ikke at købe 3 forskellige lysterapilamper som jeg gjorde. Jeg har bare 3 forskellige behov. Du kan sagtens nøjes med at vælge 1 lysterapilampe som passer til lige netop dit behov.
Hvilken en det så er kommer helt an på dine ønsker og behov. Hvis du vælger en lampe som er besværlig at bruge eller som slet ikke passer til din hverdag, så får du den ikke brugt. Så sørg blot for at vælge en lysterapilampe med lys af god kvalitet og som passer til dig og som du derfor får brugt hver dag.
Jeg er i hvert fald ikke længere i tvivl om lysterapi virker – for det gør det!
Jeg er ikke ekspert i Lysterapi, jeg er bare en glad bruger af det. Så hvis du har lyst til at læse flere artikler om de gavnlige effekter af lysterapi, så kan jeg anbefale siden: http://www.lysterapi.dk/
Andet der kunne inspirere dig:
>> Gratis online workshop – klik her <<
