Hvad skal du vælge?

Er det svært at finde hoved og hale i om du skal vælge en coach, en psykoterapeut eller en som kan hjælpe dig med at forløse følelser (fx. en tankefeltterapeut)?

Du behøver slet ikke at vælge! Jeg kombinerer nemlig alle 3 ting fuldstændig tilpasset dig og det du har behov for! 🙂

Så uanset om du står i dit livs krise eller om du vil udvikle dig positivt og udnytte dit fulde potentiale, så kan jeg hjælpe dig.

Se videoen eller læs interviewet af Lars Mygind, hvor jeg taler om hvorfor jeg valgte at videreuddanne mig til Psykoterapeut og hvorfor kombinationen af det hele er ret fantastisk for de mennesker, som jeg hjælper.

Interview med Lars Mygind

Lars:
I dag har jeg haft fornøjelsen af at sidde ned med Karina Nissen, psykoterapeut hos Mygind Institute. Karina har arbejdet med klienter i over syv år og har en spændende rejse med psykoterapi, som vi dykker ned i her.

Karina, du har en baggrund som coach, men valgte at blive psykoterapeut. Hvad var det, der fik dig til at gå den vej?

Karina:
I starten havde jeg ikke planer om at blive psykoterapeut. Jeg var uddannet coach hos Sophia Manning og arbejdede med klienter, hvilket var utrolig spændende. Men jeg stødte ofte på et problem: Klienterne opnåede visse indsigter gennem coaching, men nogle gange var der stadig nogle ubehagelig følelser tilbage. De kunne forstå, hvorfor de ikke følte sig gode nok og hvor det stammede fra, men følelsen af utilstrækkelighed forsvandt bare ikke helt. Jeg indså, at coaching kunne hjælpe med at finde svarene, men for at skabe varige forandringer, havde jeg brug for et værktøj, der kunne bearbejde de dybere følelser.

Det var på det tidspunkt, at jeg stødte på tankefeltterapi, og pludselig kunne jeg se, hvordan det kunne være et perfekt supplement til coaching. Kombinationen af samtale og følelsesforløsning er virkelig noget særligt. Det var den dybde, jeg manglede i mit arbejde, og derfor valgte jeg at uddanne mig som psykoterapeut.

Lars:
Hvordan har din psykoterapeutuddannelse påvirket dig personligt?

Karina:
Uddannelsen har været en dyb personlig rejse. Man bliver virkelig tvunget til at kigge på sig selv – både de områder, man selv er stærk i, og de steder, hvor man måske har noget at arbejde med. Jeg har lært, at vi kan hjælpe vores klienter så langt, som vi selv har bevidsthed om, men vi kan kun være gode terapeuter, hvis vi forstår, hvad der sker i os, når klienten trigger os. Det er en proces, der kræver mod, og det har nogle gange været noget af en udfordring at arbejde med sig selv i dybden.

Men det er en proces, der giver en dyb forløsning, ikke bare for mig som terapeut, men også for klienten. Vi lærer at skabe kontakt til kroppen og følelserne – og det gør en kæmpe forskel. 

Lars:
Er der et område, du brænder særligt for at arbejde med i din praksis?

Karina:
Jeg er især passioneret omkring angst, stress og selvværdsproblematikker. Men det, jeg virkelig elsker, er at hjælpe mennesker med at “fjerne blokkeringerne” – altså fjerne det de frygter og som lige nu fastlåser dem i dårlige mønstre og ubehagelige følelser. Mange er bange for at vise, hvem de virkelig er, eller de tør ikke tage skridtet mod det, de virkelig ønsker i livet. Det handler ikke kun om at forstå årsagen til frygten; det handler om at forløse følelsen, så de kan handle frit og skabe forandringer i deres liv.

Jeg arbejder ofte med at identificere de overbevisninger, som holder folk tilbage. De er ofte usynlige for os, men de styrer vores handlinger. At kombinere samtaleterapi med teknikker som tankefeltterapi gør det muligt at arbejde både med sindet og kroppen – og det gør en enorm forskel for klienterne.

Lars:
Hvad vil du sige til en, der overvejer at blive psykoterapeut eller tage en uddannelse som tankefeltterapeut?

Karina:
Mit bedste råd er: Bare gør det! Hvis du har lyst, så spring ud i det. Du vil aldrig fortryde at tage skridtet – for det er en rejse, der både udvikler dig selv og giver dig evnen til at hjælpe andre. Hvis du er nysgerrig på tankefeltterapi, kan du starte med det, og så finde ud af, om det er noget, du vil videreuddanne dig i. Mange starter netop sådan, og det giver dem en chance for at mærke, hvordan det kan påvirke deres eget liv, før de beslutter sig for at bruge det på andre.

Det handler om at tage det første skridt og se, hvad der åbner sig for dig. Uanset hvilken vej du vælger, handler det om at være åben for at vokse og udvikle dig.

Lars:
Hvordan har du selv oplevet, at dine klienter ændrer sig?

Karina:
Det er fantastisk at se klienter, der kommer til mig med ubehagelige følelser, negative tanker eller blokeringer, som har været en del af dem i årevis. Når vi begynder at arbejde med deres følelser og de overbevisninger, der holder dem tilbage, ser jeg, hvordan de begynder at ændre sig. De bliver mere autentiske, mere fri i deres valg og mere åbne for mulighederne i livet.

Jeg elsker at se folk bryde igennem deres blokeringer og slippe de følelser der fastholder dem i et liv de ikke er glade for – det er det, der virkelig giver mig energi som terapeut.

 

Måske kunne du også være interesseret i: