Parterapi Amager
Parterapi giver jer et trygt sted, hvor i begge for mulighed for at blive hørt, set og forstået. I får hjælp til at løse eventuelle udfordringer samt konkrete redskaber til at kommunikere på en måde som løser konflikterne i stedet for at skabe dem.
Indholdsfortegnelse
- Er parterapi det rigtige for jer?
- Hvad kan I få ud af parterapi?
- Få hjælp til udfordringer i jeres parforhold
- Hvordan foregår et parterapiforløb?
- Book en gratis afklarende samtale (15 min)
- Udtalelser fra andre klienter
- Ofte stillede spørgsmål om parterapi
Er parterapi det rigtige for jer?
Parterapi er til jer, der kan genkende én eller flere af disse situationer:
- I misforstår ofte hinanden, og samtaler ender i konflikt
- Skænderier gentager sig, og I har svært ved at komme videre bagefter
- I savner nærhed, tryghed og intimitet
- Gnisten er blevet svag, og I føler jer mere som “praktiske samarbejdspartnere” end kærester
- Utroskab eller andre former for svigt fylder og står imellem jer
- Jalousi skaber uro og slider på jeres forhold
- Udfordringer med børn/bonusbørn eller en sammenbragt familie fylder meget
- I er i tvivl om, om I skal blive sammen eller om det er tid til at gå hver til sit
Uanset om det handler om store kriser eller de små hverdagskonflikter, der langsomt dræner forholdet, kan parterapi hjælpe jer med at bryde de mønstre, der skaber afstand.
Hvad kan I få ud af parterapi?
Par oplever forskellige resultater, men her er nogle af de mest typiske:
- Færre konflikter og bedre mulighed for at stoppe dem, før de eskalerer
- Mere ro, tryghed og harmoni i forholdet
- En større forståelse af hinanden og en bedre evne til at lytte
- Kærligere og mere konstruktiv kommunikation
- Genfundet nærhed, intimitet og lyst
- Bedre samarbejde og “fælles front” omkring børn/bonusbørn
- Bearbejdning af svære oplevelser, så I kan komme videre uden at hænge fast i det samme
Målet er ikke, at I aldrig bliver uenige. Målet er, at I får en måde at være i uenighed på, hvor I stadig kan mærke hinanden og finde tilbage til hinanden.
Få hjælp til udfordringer i jeres parforhold
Vi har alle sammen en fortid, både fra vores opvækst og fra tidligere relationer. Og når man er i et parforhold, kan den fortid blive “aktiveret” i pressede situationer. Derfor kan en konflikt hurtigt komme til at handle om meget mere end det, den startede med.
Måske oplever I, at I er kørt fast i en negativ spiral, hvor den ene trækker sig, og den anden presser på. Måske føler I, at I taler forbi hinanden, eller at stemningen hurtigt bliver hård, selv ved små ting. Og måske savner I, at det igen føles trygt og rart at være tæt på hinanden.
I parterapien hjælper jeg jer med at få øje på de mønstre, der skaber afstand og vigtigst af alt: hvorfor de opstår. Når I forstår mekanismerne bag konflikterne, bliver det langt lettere at ændre dem.
Hvordan foregår et parterapiforløb?
Et forløb starter med, at vi afklarer, hvad I ønsker hjælp til og hvad I håber at få ud af parterapien.
I sessionerne arbejder vi blandt andet med:
- at få tydeliggjort de mønstre, I bliver fanget i
- at forstå, hvad der bliver ramt i jer hver især, når konflikterne opstår
- at skabe en måde at tale sammen på, hvor I kan føle jer hørt og forstået
- at få konkrete redskaber med hjem, som gør en forskel i hverdagen
Book en gratis afklarende samtale (15 min)
Før I starter et forløb hos mig, tilbyder jeg en gratis telefonisk afklarende samtale på 15 minutter.
Her afklarer vi jeres ønsker og behov, og vi mærker efter, om vi er et godt match.
Du booker den afklarende samtale ved at skrive til karina@powerinside.dk eller ved at benytte kontaktformularen.

Udtalelser fra andre klienter
“Jeg kan på det varmeste anbefale et forløb hos Karina! Med hendes utrolige professionelle og personlige tilgang, forstår hun at stille de rette spørgsmål og give en masse gode værktøjer. Hun er fantastisk til at holde fokus, tilstedeværende og oprigtig i hendes coaching, og så er hun utrolig dygtig til at give dig noget konkret at arbejde videre med. Tiden hos Karina, og i sidste ende dig selv, er bestemt givet godt ud, og du vil ikke fortryde det! Karina, du får kun de varmeste og bedste anbefalinger herfra.”
Læs flere udtalelser fra klienter her.
Ofte stillede spørgsmål om parterapi
Hvornår skal man gå i parterapi?
Parterapi kan hjælpe både, når en krise er opstået, og før små problemer vokser sig store. Nogle par kommer for at få konkrete redskaber til at styrke forholdet og løse tilbagevendende konflikter. Andre kommer for at få klarhed, hvis de er i tvivl om, de skal blive sammen – og især med børn kan det give et bedre grundlag for et godt samarbejde fremover.
Hvad snakker man om i parterapi?
Vi tager udgangspunkt i det, der fylder hos jer. Parterapi handler ikke om at placere skyld, men om at forstå jeres dynamik og skabe nye måder at håndtere konflikter og behov på, så I kan komme tættere på hinanden igen.
Hvordan foregår en parterapi-session?
En session består typisk af samtale, guidning og konkrete øvelser, der hjælper jer med at lytte, udtrykke jer tydeligere og forstå hinandens reaktioner. I får ofte små “hjemmegreb” med, så I kan omsætte det til hverdagen.
Kan parterapi hjælpe ved utroskab eller svigt?
Ja. Når der har været svigt, kan parterapi hjælpe jer med at bearbejde det, der gør ondt, og skabe en proces hvor tryghed og tydelighed kan genopbygges, hvis det er det, I ønsker.
Kan man gå i parterapi alene?
Ja, det kan man godt. Nogle starter alene, hvis partneren ikke er klar, eller hvis man først har brug for mere klarhed. Du kan få hjælp til dine reaktionsmønstre, din kommunikation og dine grænser, og det kan i mange tilfælde skabe positive bevægelser i relationen, selvom I ikke starter samtidig.
Skal vi være sikre på, at vi vil blive sammen?
Nej. Parterapi kan også hjælpe jer med afklaring, så I kan træffe et valg med større ro og forståelse – uanset om det ender med at blive sammen eller gå hver til sit.
