Har du svært ved at sige fra og svært ved at få sat grænser?? Selvom du har mest lyst til at sige NEJ, så får du alligevel sagt JA?
Så læs med i indlægget herunder (eller se videoen), fordi her vil jeg fortælle dig, hvorfor det er så svært for os mennesker at sige fra samt hvad det er, der ligger bag, så du kan være tro mod dig selv, hvile i dig selv og få sundere relationer.
Hvorfor kan jeg ikke sige nej?
Og oplever du det der med, at hvis du får sagt fra og sat grænser, så kan du gå i dage- eller ugevis med dårlig samvittighed, hvor det kværner i tankerne igen og igen?
Burde jeg have sagt fra?
Hvordan kommer han eller hun nu til at reagere?
Bliver der drama over det her?
Og skulle jeg ikke bare have sagt ja, selvom jeg godt kunne mærke, at jeg ikke havde lyst?
Bag handlemønstret omkring at få sagt fra (eller ikke at få sagt fra) ligger der nogle følelser, tanker eller gamle oplevelser, som styrer om du kan få sagt fra med indre ro god samvittighed.
Når du forstår dit handlemønster og får taget hånd om de følelser der ligger bag, så kan du begynde at hvile mere af dig selv og stå meget stærkere i, at få sagt fra på en god måde.
Hvorfor er det så svært at få sagt fra?
Fra naturens side er vi programmeret til, at passe ind i flokken. Rent biologisk set, så har vi ikke udviklet os særlig meget fra dengang, hvor vi levede i huler og i flokke. Dengang levede vi med vilde dyr omkring os og det var nødvendigt for vores overlevelse, at vi var en del af en flok, fordi vi kunne ikke klare os alene.
Vi er faktisk programmeret til, at skulle passe ind i en flok og gøre alt for at forblive accepteret af flokken.
Og det er det her gamle program, som kører i vores underbevidsthed, som gør at vi ofte er bange for at sige fra.
Måske har du nogle overbevisninger, som gør at du kan tænke:
Jeg er ikke god nok
Jeg er ikke interessant nok
Jeg er ikke noget værd
De her overbevisninger og følelser ligger ofte bag mønstret med, at vi ikke tør sige fra. Vi skjuler os bag en facade, fordi vi er så utroligt bange for, at skuffe andre eller vi er bange for, at hvis andre ser hvem vi virkeligt er, så bliver vi udelukket af flokken og ender alene og forladt.
Det er dybest set den frygt, vi alle sammen går med, fordi vi netop er flokdyr.
Hvordan siger man fra?
Prøv at vende den om og sig til dig selv; De mennesker som jeg synes er rigtig rare at være sammen med, er det de mennesker, der siger én ting, mens du kan se på deres kropsprog og den måde de taler på, at de faktisk mener noget andet?
80% af den måde, vi kommunikerer på til andre mennesker foregår via kropsproget. Det vil sige, at du kan godt fornemme, hvis der er en, der siger noget men dybest set mener noget andet.
Det er rart at være sammen med mennesker, som hviler i sig selv og siger det som de mener på en god måde uden at såre andre.
Så vi tror, at vi bliver udelukket fra flokken, hvis vi viser hvem vi er, men det passer ikke. Det er det modsatte, der sker – vi bliver rarere at være sammen med.
Og hvis der nu skulle være en enkelt af dine relationer, som ikke kan acceptere, at du er, som du er, har du så overhovedet lyst til at have den relation i dit liv?
Har du lyst til at have en relation, der i virkeligheden overhovedet ikke kan lide dig, som du er?
Fordelen er, at når du tør vise hvem du er, så vil du begynde at hvile mere i dig selv og du vil opleve hvordan det skaber dybere og tryggere relationer i dit liv.
Hvordan sætter man grænser?
Måden du siger (godt) fra på og måden du sætter gode grænser på er først og fremmest ved at mærke, hvor dine grænser går.
Mærk efter hvornår du har lyst til at sige fra. Hvis du kun tænker dig til det; “burde jeg sætte den her grænse”, “bør jeg sige fra”, så kommer det fra dit hoved (dit rationale), som er styret af gamle mønstre og frygt.
Det er ofte et gammelt program som kører i din underbevidsthed, hvor du tidligere har tilpasset dig noget som ikke er dig.
Så vær opmærksom på, at du ikke kun kan tænke dig til dine grænser, fordi så kommer du ofte til at tænke videre omkring om det nu var rigtigt og så kommer tvivlen og frygten snigende.
Når du mærker efter dine græner og behov, så spørg evt. dig selv om;
Hvor går min grænse?
Hvad vil jeg være med til?
Hvordan føles denne beslutning?
Har jeg lyst til at sige ja til det her, eller nej til det her?
Vær tro mod dig selv når du siger fra
Når du siger fra, så vær tro mod dig selv og dine egne behov. Bliv på din egen banehalvdel og sig fra “i sårbarhed”.
Det betyder, at hvis din kollega f.eks. spørger dig, om du vil hjælpe hende med at flytte og du kan mærke at det har du ikke overskud til, så vær ærlig og sårbar når du siger fra.
Hvis du lader den dårlige samvittighed overmande dig, så sker oftest en af to ting:
Enten får du sagt fra i en anklagende eller irriteret tone og ofte er det også den respons du så får tilbage..
Eller også får du sagt ja til noget som du ikke har lyst til eller overskud til og så slår du dig selv i hovedet, fordi du ikke tør sige fra.
Et ekspempel på at sige fra på en sårbar og ærlig måde kunne være:
“Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig med at flytte, men jeg kan mærke, at jeg har rigtig meget brug for at slappe af. Jeg kan mærke, at jeg er træt og presset i øjeblikket, og jeg har brug for at passe på mig selv.
Hvis du bliver på din egen banehalvdel og siger fra sårbart og ærligt, så vil personer som vil dig det godt ikke komme med et “modangreb”.
Og hvis de alligevel reagerer dårligt på at du siger fra, så er det deres problem og ikke dit.
Jeg får dårlig samvittighed når jeg siger fra
Den tredje ting i at lære at sige fra med god samvittighed er, at lære at rumme det ubehag, der kan komme i starten. Hvis det med at sige fra ikke er noget som du er vant til, så er det uden for din komfortzone når sige nej til ting – og det vil i starten kunne give noget ubehag i tankerne og følelserne.
Husk: Det er kun ubehageligt, indtil du har vænnet dig til det! Når du har vænnet dig til det (når du har sagt fra nok gange), så bliver det normalt for dig, at sige fra og sætte grænser og så vil det blive en del af din komfortzone.
Men du bliver nødt til, at være villig til at være i ubehaget længe nok til, at det begynder at føles normalt og trygt.
Og det er det, som man arbejder meget med både på mit online forløb Dit Indre Kompas eller i individuelle sessioner med tankefeltterapi;
Hvad gør du ved det her følelsesmæssige ubehag, så du ikke hopper tilbage i komfortzonen, fordi det var for ubehageligt?
Hvordan slipper du den gamle programmering?
Hvordan du dealer med det her følelsesmæssige ubehag, som kommer, når du gør noget andet, end du plejer?
Jeg håber indlægget kan hjælpe dig til, at passe bedre på dig selv og sige fra på en god måde!
