Hvis du har svært ved, at mærke hvad du brænder for, så er du (desværre) ikke alene!
De fleste af mine klienter kan ikke mærke hvad de vil eller hvad de brænder for.
De har fulgt strømmen alt for længe og forsøgt at leve efter hvad alle omkring dem definerer som “rigtigt” i stedet for hvad der dybest set er rigtigt for dem.
De tilpasser sig andre i stedet for at mærke efter…
De har mistet følingen med hvad de egentlig brænder for og ender derfor med at have en følelse af at mangle meningen med det hele.
Hvis du ikke har en mening med dit liv, så kan det resultere i en følelse og tomhed og tristhed..
Sådan havde jeg det også selv! Derfor har jeg lavet en gratis online workshop, som du kan se længere nede på siden.
Og den øvelse jeg vil dele med dig i dette blogindlæg har hjulpet mig og flere af mine klienter til at finde frem til deres passion og det de brænder for. Og når du sørger for, at dit liv indeholder noget du brænder for, så vil du opleve følelsen af at livet giver mening – og det er en fed følelse!
Men øvelsen giver dig kun værdi hvis du er åben og nysgerrig og tager dig god tid til at reflektere og skrive ned!
Vær åben og nysgerrig
Jeg har lavet en praktisk øvelse i form af en række spørgsmål, som kan hjælpe dig til at spore dig ind på, hvad du er passioneret omkring. Det vil give dit liv så meget mere mening og værdi at have noget du går op i.
Når du svarer på nedenstående spørgsmål, så vil jeg invitere dig til at skrive dine svar ned og helst på den gammeldags måde med papir og kuglepen. Der sker nemlig noget i din hjerne, når du skriver dine refleksioner ned i stedet for bare at tænke over dem.
Øvelsen kan både laves med fokus på dit arbejdsliv, med fokus på dit privatliv eller begge dele på samme tid. For mange mennesker flyder arbejdsliv og privatliv sammen, hvis de følger deres hjerte og deres passion 100%. Men svar i forhold til hvad der føles rigtigt for dig. Se om du kan blive så specifik som overhovedet muligt. Find gerne mange svar på hvert spørgsmål. Det må også gerne være ting som du brugte tid på i din barndom eller ting som du bare altid har haft lyst til at prøve.
Da jeg første gang lavede øvelsen tænkte jeg, at hvis jeg helt selv kunne bestemme, så ville jeg bare slet ikke arbejde! Jeg ville bare slappe af og nyde livet på en lækker strand! Men her skal du så grave lidt dybere. For hvad så når du har slappet af på en strand i 4 uger? På et eller andet tidspunkt ville du begynde at kede dig. Stranden vil blive dagligdag. Hvad kunne du så have lyst til at lave?
Se om du kan slippe de begrænsende tanker og bare skriv derud af. Du må altså gerne drømme lidt stort her og prøve at tænke lidt “ud af boksen”. De rammer og forventninger til livet, som mange af os er opvokset med, er ikke nødvendigvis nogle rammer der passer til dig og du er ikke tvunget til at beholde dem.
Vær åben og nysgerrig i stedet for lukket og dømmende når du skal svare på spørgsmålene.
Slip dine begrænsende tanker, mærk efter og lad pennen få frit slag!
Find ind til det du brænder for og få mere mening i dit liv!
- Hvad er du god til? (få alt med!)
- Hvad ved du noget om? (få alt med!)
- Hvad elsker du at lave? (det her skal du navigere hen imod)
- Hvad hader du at lave? (det her skal du mindske eller styre helt udenom)
- Hvad er dine særlige evner (hvad siger andre altid til dig, at du er god til)?
- Hvad inspirerer dig mest og giver dig mest energi at bruge tid på?
- Hvad ville du gøre hvis du var frygtløs?
- Hvad ville du gøre hvis du havde ubegrænset tid?
- Hvad ville du gøre hvis du var økonomisk uafhængig?
- Hvad ville du gøre, hvis du kun havde 1 år tilbage at leve i (hvis du skulle følge dit hjerte 100%)?
- Hvis du skulle gøre en forskel, hvem ville du så helst gøre en forskel sammen med og hvorfor?
- Hvorfor er du sat her på jorden? Hvad er dit bidrag til verden?
- Hvilken persons liv er du mest misundelig på og hvorfor?
- Hvilket liv længes du efter at leve? Beskriv det bedst tænkelig scenario i detaljer.
- Hvad ville give dig mere glæde i hverdagen? (find mindst 3 konkrete ting/handlinger du kunne indføre)
Indstil din GPS på et meningsfyldt liv
Lav en opsummering: skriv ned hvad du har fundet ud af ved at besvare spørgsmålene ovenfor.
Hvad fandt du frem til i spørgsmål 14 og 15? Hvad har du fået skrevet ned i forhold til, hvordan du godt kunne tænke dig, at dit liv så ud. Hvad arbejder du med (børn, dyr, mennesker, tal, maskiner eller noget helt andet)? Hvor mange timer arbejder du om ugen? Hvor og hvordan bor du? Hvad bruger du din fritid på? Hvordan er dit forhold til dig selv og dine omgivelser? Hvilken følelse har du (f.eks. frihed, ro, tilfredshed, glæde, overskud o.l.)?
Dit “endelige” mål er faktisk det liv du lige har beskrevet! Og så længe du har fået defineret det og har det mål for øje, så har du faktisk din retning. Og retningen er alt hvad du behøver for at sætte handling på! For selvom det at sætte sig mål er en løbende proces og selvom dine mål måske ændrer sig lidt med tiden eller når du har taget de første par skridt, så vil det altid kunne give dig retningen i dit liv når du kender dit “endelige mål”.
At finde retningen i livet er også med til, at give dig en følelse af, at der er en mening med dit liv. Det er nemlig meningsfyldt at bevæge sig hen imod noget som stemmer overens med dine inderste længsler og værdier!
Det er med til at indstille din indre GPS på et meningsfyldt liv.
Sæt handling på og tag det første skridt
Nu skal du sætte handling på! Når du har retningen i dit liv, så begynder du at gå. Et skridt af gangen. Og du behøver faktisk ikke kende mere end de næste par skridt for, at begynde at gå vejen!
Hvordan kan du i dit liv idag gå mere efter det som giver dig sommerfugle i maven? Hvad kunne de første små skridt være?
Det er ikke alle som arbejder med deres “Passion” eller med det de brænder for, men jo flere elementer der er i dit arbejde som du godt kan lide og jo mere du faktisk føler, at du er god til det du laver – jo mere vil det give mening for dig at lave lige netop det.
Det kan også være at det er din fritid der halter lidt. Her gælder det virkeligt om, at du får indført nogle ting der giver dig glæde og energi i din fritid! Der er lavet masser af undersøgelser der viser, at det gør en kæmpe forskel at gå op i noget og at brænde for noget. Og her er det vigtigt at du tager ansvar for at finde ud af hvad det er for dig.
Hvis du føler dig bremset af, at du syntes det du brænder for virker uopnåeligt, så formuler spørgsmålet “Hvordan kan jeg opnå X”. Det spørgsmål hjælper dig til at åbne op for at se muligheder i stedet for begrænsninger.
Hvor meget du får ud af øvelsen afhænger af hvor god du er til at slå hovedet fra og bare drømme. Nogle gange hjælper det at få en veninde til at stille spørgsmålene, fordi veninden ikke har dine begrænsende overbevisninger som stopklods.
Vil du med på workshop?
Jeg har lavet workshoppen fordi jeg håber, at jeg kan være den hjælp og inspiration for DIG, som jeg selv stod og manglede dengang jeg følte mig lost ikke kunne mærke hvad jeg brændte for.
Klik på videoen herunder og find ud af hvad du kan lære på workshoppen.
Er workshoppen noget for dig?
>> Så klik på linket her og få gratis adgang til hele workshoppen <<
Du er også altid velkommen til at booke en gratis telefonisk samtale og høre hvordan jeg kan hjælpe dig!
1 Comment