EFT (Emotionel Frihedsteknik) – find ro, slip stress og genvind balancen

Kender du følelsen af at være fanget i gamle mønstre, stress eller uro? Så læs med eller se videoen her.
Med EFT terapi (Emotionel Frihedsteknik) kan du lære en enkel, men meget effektiv metode til at slippe følelsesmæssigt og fysisk ubehag, så du kan blive mere fri til at være den du er.

I dette blogindlæg deler jeg både en forklaring på, hvad EFT er, samt en trin-for-trin guide både i video og på skrift, så du kan prøve teknikken som selvhjælp derhjemme.

Videoen finder du lidt længere nede i blogindlægget.

Hvad er EFT (Emotionel Frihedsteknik)?

EFT – også kendt som tapping – er en behandlingsmetode, der kombinerer østens viden om kroppens meridianbaner med vestens samtaleterapi.

Når vi oplever angst, stress, vrede, sorg eller andre negative følelser, skyldes det ofte blokeringer i kroppens energisystem. De oplevelser vi har med i vores bagage lagres i kroppens cellers hukommelse og gør, at vi kan aktiveres i det samme ubehag igen og igen indtil oplevelsen bliver forløst (sluppet).

Ved at fokusere på ubehaget i følelserne, tankerne eller kroppen, mens du banker let med fingerspidserne på specifikke punkter på kroppen, hjælper EFT metoden dig med at forløse blokeringerne og skabe mere ro og flow i systemet. Når kroppen slipper ubehaget oplever man ofte en følelse af afslappet ro og er oplevelsen forløst helt, så bliver man ikke aktiveret i ubehaget igen.

EFT som selvhjælp – 5 trin du kan bruge derhjemme

Du kan sagtens bruge EFT derhjemme og derfor vil jeg give dig en enkel 5-trins guide (samt video gennemgang af metoden nedenunder) så du kan komme igang. Jeg gennemgår metoden både på video og på skrift, da det er forskelligt fra person til person, hvordan man lærer bedst.

Start eventuelt med et mindre problem, så du lige kan blive tryg ved metoden. For nogle slipper ubehaget hurtigt, mens det for andre tager lidt mere tid. Nogle gange kan det også være en stor lettelse blot at få sænket ubehaget nok til, at man kan bryde nogle af de destruktive handlemønstre og derigennem få det bedre.

1. Identificér problemet

Vælg en oplevelse eller et ubehag som du vil arbejde med. Det kan være et fysisk ubehag, en følelse af angst, vrede, tristhed eller stress eller en ubehagelig tanke (f.eks. “Jeg er ikke god nok”).

2. Giv problemet en intensitet

Vurdér hvor ubehageligt problemet føles. I EFT måler vi ubehag på en skala fra 0–10, hvor 0 er intet ubehag, og 10 er meget højt ubehag.

3. Start med at “vende batterier”

Gør kroppen klar til at mærke og slippe ubehaget ved at banke let på ydersiden af hånden og gentag to gange:
“Selvom jeg [indsæt problem eller følelse], så elsker og accepterer jeg mig selv.”
Eksempel: “Selvom jeg føler mig nervøs, så elsker og accepterer jeg mig selv.”

4. Tapping-sekvensen

Bank let 5–7 gange på hvert af følgende punkter, mens du nævner dit problem kort (fx “jeg er nervøs”):

  • Toppen af hovedet
  • Indersiden af øjenbryn (se billedet ovenfor)
  • Ydersiden af øjet
  • Under øjet
  • Under næsen
  • Under læben
  • Kraveben
  • Under armen
  • Nederste ribben
  • Mirakelpunktet (overpå hånden mellen de to yderste knogler)

Gentag sekvensen en eller flere gange. Træk vejret dybt til sidst.

5. Evaluering

Mærk efter: Hvor er intensiteten nu på en skala fra 0–10? Hvis følelsen stadig er stærk, kan du gentage en ny runde, indtil du oplever mere ro.

Nogle oplever en tydelig lettelse og en følelse af mere ro eller accept efter nogle få runder, mens andre har brug for hjælp eller støtte til processen.

EFT – Sådan gør du

Hvornår kan du bruge EFT?

EFT kan hjælpe i mange situationer – både psykiske og fysiske udfordringer.
Mange bruger EFT som selvhjælp til:

  • Stress og udbrændthed
  • Angst, panik og fobier
  • Depression og tristhed
  • Sorg og kærestesorg
  • Traumer og PTSD
  • Lavt selvværd
  • Skyld og skam
  • Tvangstanker og OCD
  • Fysiske smerter og spændinger

Min erfaring med EFT

Jeg bruger ofte selv EFT metoden, når jeg oplever ubehagelige følelser som f.eks,. vrede, frustration eller sorg. Det der er særligt ved EFT er, at du hjælper din krop til at slippe de ubehagelige følelser, så du bliver mere rolig og netop derfor bedre kan handle ud fra det som vil støtte dig – istedet for at dine handlinger er styret af dine følelser.

De største forandringer sker dog ofte, når vi arbejder dybere med de minder eller overbevisninger, der ligger bag de følelsesmæssige blokeringer. Her kan det være en fordel at få hjælp af en uddannet terapeut, så du føler dig tryg og støttet dig i processen.

FAQ – ofte stillede spørgsmål om EFT

Hvor lang tid tager en EFT session?
Mine sessioner varer 1 time og 20 min. De er længere end de flestes, da jeg vil være sikker på, at du både får behandling og samtidig når at lande et rart sted igen.
Mange oplever forbedring allerede efter få gange.

Kan jeg selv bruge EFT uden terapeut?
Ja, EFT er et rigtig godt selvhjælpsværktøj. Til større traumer anbefaler jeg dog en terapeut, der kan guide dig trygt igennem processen.

Er EFT dokumenteret?
Ja EFT er en evidensbaseret metode. En voksende mængde forskning viser, at EFT kan give markante forbedringer ved bl.a. angst, traumer og stress.

Skal jeg tro på energibaner for at det virker?
Nej. Mange bruger EFT uden at forholde sig til energibaner – og oplever stadig resultater. Faktisk er det sådan, at jo mere skeptisk du er, jo bedre er du til at fokusere på ubehaget under behandlingen – og det gør behandlingen mere effektiv.

Klar til at prøve EFT selv?

Du kan starte allerede i dag med den simple 5-trins øvelse her i blogindlægget.
Og hvis du ønsker at gå dybere – så lad os tage det første skridt sammen.

Du kunne måske også være interesseret i at læse om

Book en gratis afklarende samtale

Selvom EFT er let at lære, kan det være en stor hjælp at få en guidet introduktion, hvor vi arbejder med lige præcis dét, der fylder for dig.

Hvis du overvejer at få EFT behandling hos mig, så starter vi med en gratis telefonisk opstartssamtale på 15 min.

Ved opstartssamtalen afklarer vi dine ønsker og behov:

  • Hvad ønsker du hjælp til
  • Er EFT den rette metode for dig
  • Hvordan kan du bruge teknikken i din hverdag

Du booker samtalen ved at skrive til min mail karina@powerinside.dk eller ved at benytte kontaktformularen nederst på siden.