Ingen fortjener at leve med angst, heller ikke dig – og det behøver du heldigvis heller ikke, fordi angsten kan i høj grad behandles!
Hvis du lider af angst, så giv ikke op, fordi uanset hvor kort eller hvor lang tid du har haft din angst, så findes der en blid- og bivirkningsfri metode til behandling af din angst.
Hvorfor har jeg angst?
Som du måske ved, så består angsten kort fortalt af negative følelser, negative tanker og ubehagelige fysiske (kropslige) symptomer som tilsammen udgør angsten.
Når man udvikler angst, så sker det på baggrund af noget andet, f.eks. en stor følelsesmæssig overbelastning. Problemet er ikke angsten i sig selv, (i hvert fald ikke til at starte med), men derimod det her, der ligger bagved angsten – altså det der trigger/sætter gang i angsten. Angsten er altså et symptom på et dybereliggende problem.
Der er også rigtig mange, som lider af angst, som så senere også oplever angsten for angsten, fordi symptomerne kan være så voldsomme og skræmmende.
Angst er ikke helt det samme som frygt, selvom det nogle gange kan være svært at mærke forskel. For frygt er en naturlig reaktion på en fare. Frygt er et gammelt instinkt, som er nødvendigt for, at vi har kunnet overleve. Og frygt er i modsat angst en forbigående følelse. Angst er, når du er bange for noget, som du i princippet ikke “burde” være bange for.
Hvordan slipper jeg af med min angst?
Angst er en tilbagevendende tilstand af negative følelser, negative tanker og ubehagelige fysiske (kropslige) fornemmelser, som for nogle ender med at fylde så meget, at den forhindrer dig i at gøre de her ting, som du gerne vil.
Hvis du genkender det, så er der altså tale om reel angst, som du bør behandle, hvis angsten fylder så meget, at den ødelægger dit liv og din livskvalitet.
Måske har du fået medicin mod din angst på et tidspunkt, eller måske får du det stadig?
Problemet er, at medicinen er ren symptombehandling. Det vil sige, at medicinen i bedste fald letter nogle af angstsymptomerne, fordi den lægger en dæmper på følelserne og gør dig mere følelsesløs. Medicinen hjælper fordi den gør sådan, at du ikke kan mærke ubehaget ved angstsymptomerne.
Men medicinen fjerner jo ikke det bagvedliggende problem – din krop husker traumerne som er dem der aktiverer angsten, og derfor fjerner medicinen heller ikke angsten. For at fjerne angsten helt, så er du nødt til at forløse det bagvedliggende problemer/triggere.
Kognitiv behandling af angst
Måske har du prøvet kognitiv terapi, eller du har gået til en psykolog på grund af din angst, uden at angsten har sluppet sit tag i dig? Hvis du har det, så betyder det ikke, at din angst ikke kan behandles.
Det der er med ren kognitiv terapi er, at det foregår primært ved, at du arbejder med dine tanker og dine handlemønster, hvilket bestemt også er rigtig vigtigt, men for mange er det altså ikke helt nok. Måske har det terapiforløb, du har gået i gjort dig bevidst omkring, hvad der er årsagen til din angst. Men hvis du ikke får forløst de årsager, du finder frem til, så vil du stadig stå tilbage med problemet og det her ubehag eller de her negative følelser, der følger med.
Den metode, jeg bruger til at behandle angst er tankefeltterapi og det er den hurtigst virkende terapi mod angst.
Når traditionel terapi ikke forløser alt ubehaget ved angsten, så er det ofte fordi, at traditionel samtaleterapi kun gør dig bevidst omkring dit problem og den bagvedlæggende årsag.
Kroppen husker traumer
Ofte er det altså ikke nok bare at kunne tale om problemerne/triggerne, fordi de her traumer (altså den bagvedlæggende årsag til din angst),som har udløst din angst er gemt i din krops celler. Og bare fordi, at du nu er klar over, hvad der er sket, så betyder det desværre ikke, at din krop derved slipper traumerne. Din krop, den husker stadigvæk, hvad der er sket og hvor ubehageligt det har været og den er på vagt!
Så når der er et eller andet, der minder dig om den gamle oplevelse, så vender alt ubehaget og al angsten tilbage med fornyet styrke. Og det grunden til, at tankefeltterapi er så effektivt.
Tankefeltterapi forløser angsten i både følelser, tanker og krop.
Behandling af angst med tankefeltterapi
Når jeg arbejder med folk med angst, så går jeg målrettet efter årsagen til ubehaget. Jeg går målrettet efter de negative følelser eller angsten. Jeg finder sammen med dig hurtigt ind til de bagvedliggende årsager til din angst.
Når vi forløser den her dyberlæggende årsag til din angst, så forsvinder både det kropslige ubehag, de negative følelser og tanker som skaber angsten.
I praksis betyder det, at de situationer som før har kunne udløse din angst, ikke længere vil kunne give dig ubehag (hverken fysisk eller mentalt), fordi selve angsten er forløst.
I et forsøg, hvor man undersøgte 28.000 personer viser det, at tankefeltsterapi havde en succesrate på 90%, hvorimod almindelig terapi kun havde en succesrate på 51% – det er en ret stor forskel!
Derudover er de fleste fuldstændig helbredte og uden ubehag på 6 sessioner, hvilket er langt hurtigere end traditionel samtaleterapi.
Så hvis du gerne vil af med din angst, så skriv til mig og lad os tage en uforpligtende snak om hvad vi kan gøre for, at din angst forsvinder for altid.